| Prolog
Denne rapport, Kystlivredning i Nordjylland blev udarbejdet af Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland i maj 1996. Rapporten handler - som titlen angiver - om Kystlivredning i Nordjylland. På sin vis er kystlivredningen allerede et faktum, men alligevel er kystlivredning noget, som er i sin vorden og derfor kræver omtanke, planlægning og pleje. En modsætning? Ja - men ikke desto mindre er det sagen i en nøddeskal. Der findes en vision, der er foretaget nogle forsøg - tiltag om man vil - men det afgørende mangler, nemlig at få bragt ideen og forsøgene ud af "laboratoriet" og ind i "den virkelige verden". Der, hvor visioner ikke længere blot er ideer, men realiteter. Denne rapport er et skridt i denne retning og handler derfor om, hvordan en ide eller vision - og de forsøg der er gjort - kan omsættes til handlinger, som kan skabe realiteterne og herigennem blandt andre være med til, at Nordjylland også i fremtiden kan bevare sin føreposition på turistmarkedet. Hvorfor en kystlivredning? En væsentlige del af den turistmæssige markedsføring af Nordjylland sker med udgangspunkt i de naturværdier, vi har i landsdelen. Med rette, for på den nordjyske vestkyst findes nogle af de bedste strande i Danmark. Fra Skagen i nord til Slettestrand i syd er der - med få strækninger undtaget - hvid sandstrand og klitter, som indbyder til badelivets glæder. Disse kvaliteter ved landsdelen har flere og flere turister igennem årene benyttet sig af. I 1994 blev det til omtrent 5 millioner overnatninger. Den nordjyske vestkyst besøges således årligt af noget nær 500.000 overnattende turister. Heraf er størsteparten tyskere, men også nordmænd og svenskere er flittige gæster. Hertil kommer de mange 'endags-besøgende', som på varme sommerdage flygter fra 'stenbroen' og udnytter de rekreative vædrier kysten har. Det er i særlig grad den 18 km lange og brede sandstrand fra Løkken i nord til Rødhus i syd, der i sommermånederne har den største koncentration af badende gæster. Uanset hvor indbydende og tiltrækkende de rullende bølger måtte være for badegæsten, så er der uanede kræfter i vandmasserne. Som lokal har man gennem mange års praktisk erfaring lært, at efterleve de mest elementære forholdsregler over for havet. De samme forudsætninger har gæster fra udlandet eller andre egne af Danmark ikke, og det giver hvert år anledning til et antal farlige situationer, hvor hurtig indgriben fra andre badegæster i langt de fleste tilfælde forhindrer den store katastrofe. Men hver sæson har sine redningsaktioner og havet har gennem tiden krævet sine ofre som følge af uforsigtig omgang med det livsfarlige hav. Det kendte slogan gælder også her: "Kun en tåbe frygter ikke havet!". Det kan undre, at der - når havet hvert år kræver sine ofre - ikke er tradition for, at man i Danmark har en kystlivreddertjeneste. I alle svømmehaller er der ansat livreddere til at overvåge de badende, men ikke ved kysten, hvor faren for de badende er mange gange større. I udlandet har man da også et andet syn på badesikkerheden. På alle større badesteder er der etableret en kystlivreddertjeneste, som kan træde hjælpende til, når uheldet er ude. Hvad er en kystlivredning ? Set i dette lys er det rimeligt at stille spørgsmålet: Hvad er en kystlivredning ? Der kan gives et enkelt svar på dette spørgsmål, men det er ikke specielt fyldestgørende. Vil man forstå problemstillingen, må man samtidig erkende, at svaret har mange facetter. En kystlivredning er som udgangspunkt en foranstaltning, der kan give de badende større sikkerhed, når de kaster sig i de 'fristende' bølger, men det er også et sikkerhedsnet, som sikrer - når uheldet nu er ude - at der ikke tabes menneskeliv. Men en kystlivredning er andet og mere. Det er også en 'serviceorganisation'. Et sted, hvor de badende turister kan henvende sig og få løst små som store problemer. Det kan være et bortkommet barn, en forbrænding efter kontakt med en brandmand eller fastkørte biler. Yderligere kan en kystlivredning i en vis udstrækning - være med til at sikre, at der er justits på stranden. Men det kan også være mere oplevelsespræget i retning af aktiviteter som: en mini-kystlivredderprøve for børn, en kystsvømmeprøve for de, der vil prøve kræfter med elementet, en strandvandring eller morgen-gymnastik på stranden. I rapportens afsnit om "Kystlivredning og turistkvalitet" er de mange aspekter af en kystlivredning belyst nærmere. Baggrund I en række år har en gruppe enkeltpersoner - med støtte fra livredningsselskabet - forsøgt at få de lokale myndigheder interesseret i at øge badesikkerheden ved den nordjyske vestkyst gennem oprettelse af en Kystlivreddertjeneste. Modellen herfor er den kystlivreddertjeneste som man - som enteste sted i Danmark - med stor succes har haft siden 1971 på den Sjællandske nordkyst. Tjenesten dækker strækningen fra Helsingør i øst til Hundested i vest. Fra spæd start arbejder der i dag i hele sommerferieperioden - fra 24 juni til 8. august - 20 kystlivreddere på 18 poster på den cirka 60 km lange strækning. De udgifter, som er forbundet med driften af kystlivreddertjenesten, betales via et samarbejde mellem de berørte kommuner og Amtskommunen. En årlig driftsudgift i størrelsesordenen 1 mill kr. Med forskellige begrundelser har de kommunale myndigheder i Nordjylland vægret sig ved at påtage sig denne opgave. Begrundelserne spænder fra økonomi over forskellige praktiske vanskeligheder til at tvivle på det mulige i at lave en kystlivreddertjeneste, der dækker en så lang kyststrækning. Siden 1993 har man, for i praksis at vise, at ideen med en Kystlivredning i Nordjylland er holdbar, haft udstationeret kystlivreddere på stranden i Blokhus og Løkken. Igennem disse forsøg er der indhøstet mange værdifulde erfaringer, som kan sikre, at etableringen af Kystlivredning i Nordjylland er fri af de værste børnesygdomme. Sammenfatning Rapporten er opdelt i tre hovedområder - eller afsnit - som hver omhandler sit aspekt af en Kystlivredning i Nordjylland.
Nyhedsmedie for Kystlivredning
 |
