Kystlivrednings-rapporten:
Kystlivrednings-rapporten af maj 1996
Kystlivredning i Nordjylland 


Nordjylland satser på turisme. Det vil sige, at en væsentlig del af landsdelens indtægter skal komme fra denne sektor. I markedsføringen bruger man naturligt, at Nordjylland er omkranset af vand og de muligheder det giver for udfoldelse.

Markedsføringsmæssigt er det helt berettiget. Nordjylland er både til det rå og det blide. Vestkysten har nogle af de fineste strande i Danmark - med råt og utæmmet hav. Østkysten har tilsvarende gode sandstrande, men til gengæld et hav med en indbydende blidhed, som indbyder til en helt anden type badeliv.

For mange er det at bade ensbetydende med ferie, men en voksende bevidsthed blandt turisterne - især de tyske - gør, at man ikke vil bade i hvad som helst. Rapporter om badevandets kvalitet refereres typisk i de tyske medier og dette forhold har forventeligt en betydelig indflydelse på den enkeltes valg af feriested.

Introduktionen af 'Det blå flag' er antageligt et udslag af denne stigende bevidsthed blandt turister - og dette forhold knytter sig typisk til den gruppe af turister, som har det store udbud, fordi prisen betyder mindre end andre - ikke målbare - forhold.

I de oprindelige udkast til de betingelser, som skulle være opfyldt for at man kunne benytte 'Det blå flag' var kystlivredning en del af betingelsen. Hvorfor betingelsen ikke optræder på den endelige liste må stå hen i det uvisse, men blot den omstændighed, at spørgsmålet om kystlivredning har været med inde i diskussionen indikerer, at der er personer, som lægger afgørende vægt på dette forhold.

Dette aspekt afføder naturligt spørgsmålet: Findes der turister - og måske endda turister i den bedre 'betalingsklasse' der aldrig vil have Nordjylland med i overvejelserne, når der vælges feriemål, på grund af den manglende badesikkerhed? Er svaret ja, så er Nordjylland - og for den sags skyld Danmark som helhed - dårligt stillet i forholdet til konkurrerende turistmål i andre lande.

Ud fra et sikkerhedsmæssigt aspekt, så må målsætningen være, at enhver del af kysten, hvor der dagligt kommer turister, som ikke er bekendt med de lokale badeforhold, bør have en kystlivredning.

Realistisk vurderet er dette næppe muligt. Primært fordi der kan bades overalt i Nordjylland og nogle badende netop søger de områder af kysten, hvor andre ikke kommer. En vis form for sondring mellemde enkelte områder af den nordjyske kyst vil derfor være på sin plads.

I relation hertil ville det have været ønskeligt, om der havde været tilgængeligt materiale, som kunne have kastet lys over de enkelte kystkommuners andel af overnatningskapaciteten, turiststrømmen og en talmæssig størrelse for, hvor mange badende turister, der kommer på de enkelte strande.

Der findes materiale, som kan give en indikation i denne retning, men oplysningerne er så 'grove' (grundet anonymiseringen), at vi har fundet dem uinteressante i relation til vort fokusområde - de kystnære områder.

Beskrivelsen af de nordjyske kystområder er herfor sket på grundlag af iagttagelser og besøg på kysten.

Hvor der bades i Nordjylland ?



Generelt set, så kan der bades på hele den nordjyske kyst. På den anden side, aå er det indlysende, at det nogle steder er bedre end andre. Generelt set kan det siges, at de bedste steder også er de mest besøgte.

Set i dette lys kan den nordjyske kyst naturligt opdeles i fem kystområder. Som det fremgår af det stiliserede Nordjyllandskort, drejer det sig om: Jammerbugten, Tannis Bugt, Aalbæk Bugt, Læsø Rende og Aalborg Bugt.

Stiliseret Nordjyllandskort

I bademæssig sammenhæng er alle disse kystområder ikke lige farlige. Ligeledes er dele af kysten/strande mere besøgte af turister end andre.

I det følgende er der givet en karakteristik af de enkelte kystområder, ligesom de strande - der i denne sammenhæng kan være af interesse, med hensyn til etableringen af en kystlivredning - er beskrevet.

Af de fem kystområder findes de to på Vestkysten og tre på Østkysten. I udstrækning af kystlinien er der ikke nogen nævneværdig forskel mellem Vest- og Østkysten. Det er der til gengæld, når man ser på antallet af besøgende turister og badesikkerheden.

Vestkysten



Karakteristisk for de to kystområder på Vestkysten er, at der langt de fleste steder er en bred og indbydende sandstrand med klitter. Mange steder er det tilmed muligt at køre på stranden i bil.

På langt de fleste dage optræder havet med brænding og kraftig understrøm, fremkaldt af den relativt store vanddybde, der er tæt ind under stranden.

Jammerbugten:
er afgjort bade-område nummer et i Nordjylland. Her findes de bedste badestrande i landsdelen og tilsvarende mange badegæster. Det er samtidig det - i udstrækning - længste af kystområderne. Seks kommuner støder op til denne del af vesterhavet.

Kystområdet har to 'store' badebyer, nemlig Løkken og Blokhus, men desuden en række andre strande med hvert sit bademæssige særpræg.

Den 18 km lange strandstrækning fra Rødhus i syd til Løkken i nord er i mange henseender et hele. På en god solskinsdag kan man her opleve et inferno af mennesker og biler.

Populære badestrande ved Jammerbugten
  • Blokhus og Løkken er afgjort kraftcentrene i området. Det er de to lokaliteter alle kender, og de dominerer på afgørende vis billedet af en badeferie på Vestkysten. Dette billede har ikke nødvendigvis så meget med bade- og strandlivet at gøre, som det har at gøre med, hvad der sker, når 'solen går ned'.
    Eksempelvis har Løkken i brede kredse - og især blandt unge mennesker - skabt sig et image som 'Skandinaviens Ibiza', hvilket besøgsmæssigt resulterer i, at der er 'liv og glade dage' i alle døgnets 24 timer.
  • Imellem Løkken og Blokhus (og syd for) findes der en række mere familieprægede strande. Det er Rødhus, Saltum og Grønhøj.
På den samlede strandstrækning kommer turister af alle kategorier - tyskere, nordmænd, svenskere, Alborggensere og danske fra andre dele af landet.

Adfærdsmæssigt dækker spektret alt fra de 'pæne' mennesker - bag lukkede læsejl - der affinder sig med larmen fra naboens radio, motorlarm og hylende børn - til unge mennesker fra hele Skandinavien, som er 'på ferie' - og hvad heraf følger, og som derfor let bliver karakteriseret som ballademagere.

Til gengæld er der langt mellem de lokale beboere og sommerhusejerne. Om dagen har de overladt stranden til 'gæsterne', og de går derfor typisk i vandet tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Men Jammerbugten er andet og mere end Løkken-Blokhus området. Nord og syd for dette brølende mylder af turister, finder vi helt andre typer af strande - med hver deres kendetegn og karakteristika. Det tiltrækker da også andre typer af turister.

  • Tornby- og Skallerup Strand (Nørlev) træffes lokale beboere sammen med 'badefolket' fra Hjørring. Her ønsker man at have 'fred og ro', når man bader i havet.
  • Slettestrand, Tranum Strand og Ejstrup Strand kan på mange måder sammenlignes med Tornby- og Skallerup Strand, men her træffer vi i endnu højere grad lokale beboere sammen med badelystne mennesker fra Fjerritslev og Brovst. Desuden er dette område specielt derved, at mange af områdets sommerhuse ejes af sjællændere. Ganske mange tyskere finder også vej til disse strande. Her vægtes freden om roen samt baglandets natur i fulde drag.
Tannis Bugt:
Til forskel fra Jammerbugten er dette kystområde - i udstrækning - meget mindre. Til gengæld er det på de kanter, man holder 'gammeldags' badeferie. Her hersker traditionerne.
  • På stranden Tversted træffes lokale beboere sammen med Hjørrings beboere. Her ønsker de badende fred og ro, men stranden er samtidigt et yndigt sted for windsurfing.
  • I Kandestederne findes der en forholdsvis bred og god sandstrand. Her er der også badehotel og sommerhuse, men der er mere tradition for at 'nyde' den friske havluft frem for at bade.
  • Nordjyllands mest kendte og mest berømte badeby er Skagen, omend det ikke er badeaktiviteter - i traditionel forstand - der praktiseres mest i Skagen. Det hænger angiveligt sammen med, at Skagen-turisterne og sommerhusejerne vægter andre ting end badning fra stranden. Blandt andet er den gamle kunstnerby rig på minder fra malernes Guldalder, ligesom maturen er speciel.
    Bademæssigt er området omkring Grenen så farligt, at badeforbud har været udstedt de sidste mange år. De øvrige strande - på hver deres side af Grenen - er velegnede til badning, men bliver kun benyttet i meget beskedent omfang.
Bades der i Vesterhavet ved Skagen, så sker det ved Gammel Skagen, eller mere præcist ved Højen. Badeliv som man finder længere nede ad kysten findes dog ikke.

Østkysten



For de tre kystområder, som er henregnet til Østkysten, er det karakteristisk, at de er meget lavvandede og forholdsvis ufarlige. Uanset dette forhold, forekommer der hvert år drukneulykker, hvorfor disse kystområder ikke som udgangspunkt må negligeres som 'ufarlige'.

Aalbæk Bugt:
er et af de tre østkystområder i Nordjylland. Her er især to strande af betydning. Det er henholdsvis Bunken- og Bratten strand. I bademæssig henseende er kysten karakteristisk ved, at den på mange måder - ligner Vestkysten. Det vil sige, at der findes klitter og regulær sandstrand.

  • Bunken Strand er meget besøgt fordi den ligger så tæt på Skagen og alligevel på den 'sikre' kyst. En stor campingplads i strandens umiddelbare bagland, bidrager naturligt til antallet af badegæster på stranden.
  • Bratten Strand ligger lidt nord for Strandby, som igen ligger nord for Frederikshavn. Stranden er det naturlige badested for byerne i område, ligesom der i baglandet findes en større koncentration af sommerhuse samt en parkeringsplads. Parkeringspladsen og de i øvrigt attraktive adgangsforhold er en væsentlig årsag til de mange badegæster på denne strand.
Læsø Rende:

strækker sig fra Frederikshavn i nord til Hals og indløbet til Limfjorden i syd. Et meget uensartet kystområde, men ikke desto mindre generelt set meget besøgt.
  • Sæby Nordstrand er en - en kilometer lang - kunstigt anlagt strand, men alligevel meget flot og tiltrækkende. Til forskel fra de øvrige strande på Østkysten bliver vandet her meget hurtigt dybt. Det er her beboerne i Sæby og gæsterne i området bader.
  • Ved Lyngså (Sønderklit Strand) og Aså findes der udemærkede badehorhold, men der er især de fastboende og sommerhusgæsterne, som bader her.
  • På de sidste 10-12 kilometer før Limfjorden - strækningen fra Hou til Hals - er kysten atypisk i forholdet til den øvrige nordjyske Østkyst. Her findes der - noget så sjældent som - skov og enge, næsten ned til vandkanten. Ind imellem forekommer der på denne strækning også indbydende sandstrand, som ved Hou, Torndrup, Møllestenen og Bisnap. I baglandet til denne forholdsvis korte kyststrækning findes der en stor koncentration af sommerhuse og flere campingpladser.
Aalborg Bugt:
strækker sig fra Limfjorden i nord til Mariager Fjord i syd.
  • Omend der kan bades mange steder, er det hovedsageligt den 4-5 km lange badestrand ved Øster Hurup, som benyttes. Stranden har dels et opland af sommerhuse og en stor campingplads, men besøges også af 'tilrejsende', som i rolige omgivelser kan nyde badelivets glæder.
  • Syd for Øster Hurup - frem til Mariager Fjord - er der i det seneste tiår opført mange sommerhuse, men antallet af badegæster er her begrænset til 'beboerne' i sommerhusene.

Livredning.DK Livredning.DK Livredning.DK

 
Nyhedsmedie for Kystlivredning

BOOKMARK THIS!
Nyhedsmedie for Kystlivredning