Kystlivrednings-rapporten:
Kystlivrednings-rapporten af maj 1996
Kystlivredning og turistkvalitet 


Man kan diskutere, hvorvidt det at have kystlivredning handler om at skabe tryghed blandt badegæsterne på stranden eller det handler om at redde liv. Uanset hvilken indfaldsvinkel man har, så vil det være en lidt akademisk diskussion, fordi realiteterne siger, at der ikke er tale om et 'enten eller', men om et 'både og'.

Ja - en kystlivredning giver naturligvis større tryghed blandt badegæsterne, men den giver samtidig forbedrede muligheder for at redde liv.

Som udgangspunkt findes der ingen badegæst, der har det mål at sætte livet på spil for at få en dukkert i et nok så tiltrækkende og brusende hav. Når ulykkerne alligevel sker, er det som oftest et samspil mellem, at den badende er ubekendt med de lokale badeforhold og samtidig overvurderer sine evner.

i den anden ende af spektret må det være meget betryggende for en familie med børn, at have vished for, at der er andre, der - udover forældrene selv - holder øje med, hvad børnene foretager sig. Et øjebliks uopmærksomhed kan afstedkomme ulykken.

Uden at negligere badesikkerheden (det aspekt ved kystlivredningen forstår alle), så er det vigtigt at fremhæve, at en kystlivredning også kan være andet.

Eksempelvis viser erfaringen, at kystlivredderen - med sin faste plads på stranden - har en betydelig rolle som 'fremskudt' servicemedarbejder for turiststedet. Det er her strandens gæster naturligt henvender sig med deres 'problemer'.

En yderligere udvikling af servicemedarbejder-rollen kan resultere i, at en kystlivredning kan være drivkraften i forskellige strandaktiviteter, som kan gøre strand-livet til andet og mere end, hvad det er i dag, nemlig blot den individuelle oplevelse. Med tilbudet om deltagelse i aktiviteter som knytter sig til strandlivet, kan opholdet på stranden også blive en fællesoplevelse, hvor der skabes 'ferie-kontakter' eller hvor en familie kan gøre noget sammen på stranden.

De respektive aspekter af en kystlivredning er uddybet - og så vidt muligt eksemplificeret med dagbogsuddrag - i det følgende:

Badesikkerhed



Når der tales om badesikkerhed i forbindelse med kystlivredning, er den første association, der skabes på nethinden: Billedet af en livredder, der er i aktion. Desværre - men dette billede kan ikke være mere forkert.

Størsteparten af kystlivredderens arbejde er forebyggende, altså rettet mod, at netop farllige situationer opstår. Situationer, hvor en redningsindsats er påkrævet.

Men når uheldet er ude - uanset den forebyggende indsats - er det af største vigtighed, at der er kystlivreddere til stede på stranden. En eller flere personer som ved, hvordan en kritisk situation skal håndteres.

Hvad der sker i løbet af de første 5 minutter, efter at en nødstedt person observeres, er afgørende for udfaldet. At der er kystlivreddere på stranden er derfor ofte et spørgsmål om liv eller død.

Hvis der ikke er kystlivreddere på stranden, er det redningsmæssige alternativ Falck eller Søværnets Operative Kommando - også kaldet SOK. ingen af disse etater vil kunne være fremme inden for de angivne fem minutter med mindre de tilfældigvis har redningsudstyr i nærheden.

På den anden side er der ikke tale om et 'enten eller', men om et 'både og'. I en redningsaktion skal Falck under alle omstændigheder inddrages, ikke mindst fordi en forulykket, efter at være reddet op på stranden - i bedste fald - skal bringes til det nærmeste hospital og checkes. I værste fald kan der være tale om, at der skal foretages fortsat genoplivningsforsøg, og her er falck-reddernes uddannelse og større erfaring af afgørende betydning.

De seneste sæsoner ved Løkken/Blokhus har da også vist, denne tredeling af redningsindsatsen: Kystlivredderne, Falck og SOK.

Når de'tunge og dyre drenge' som SOK indkaldes, er det af afgørende betydning, at der er folk på stedet, som kan give disse en hurtig og præcis situationsmelding.

Uanset vigtigheden af redningsindsatsen, så er det - som tidligere nævnt - ikke på den type opgaver, kystlivredderen bruger hovedparten af sin tid. Det er som sagt det forebyggende arbejde.

Det forebyggende arbejde består i overvågning af stranden og oplysninger til de badende om badeforholdene. At der kan vejledes om badeforholdene beror på kystlivredderens indgående kendskab til den strand, hvor vedkommende arbejder.

Overvågning
En livredder, der står med en kikkert og spejder ud over vandet, hører nok til et af de andre billeder, man har af kystlivredning. Og der bruges meget tid på at 'spejde'. Men igen: overvågningsopgaven er snævert knyttet til det forebyggende arbejde.

Kystlivredderens overvågning resulterer ofte i, at denne kan gribe ind før 'problemerne', som det eksempelvis fremgår af kystlivredderkorpsets dagbogsfortegnelser fra posten i Blokhus, tirsdag den 11 juli 1995.

Kystlivredderkorpsets dagbog - tirsdag den 11. juli 1995
Kl 1330:
Bianca & jeg observerede ved strandpatruljering en surfer meget langt ude, som så ud til at være i vanskeligheder. Den sejlede stdig udad, ført af en kraftig fralandsvind. Vi vendte straks tilbage til vores båd, som lå klar ved vandet ud for vores livredningspost.

Vi underrettede Torben og Kamilla ved tårnet pr. walkie, hvorefter vi straks stod til søs. 3-4 km ude nåede vi surferen, som stadig sejlede udad og blev mindre og mindre. Dårlige sejlere og fralandsvind er en fæl cocktail.

Surferen, en svensk dreng på ca. 18-20 år, spurgte først om det var forbudt at windsurfe, men blev hurtigt klar over, hvor langt han var ude. Han kom om bord i vores jolle, efter at vi havde tøjret surferen med karabinhagen på livredningstorpedoen. Bianca trak surferen efter vores jolle. I løbet af ca. 10-15 min sejlads begyndte svenskeren at opfatte situationens alvor og den fare, han havde bragt sig selv i. Man kunne på dette tidspunkt overhovedet ikke se, at vi var kommet tættere på kysten.

Ved ankomst til stranden talte vi med drengenes forældre, som var meget bekymrede og var klar til at ringe for at alarmere Søværnets Operative Kommando.

Drengen fik vejledning om, hvor langt ud han forsvarligt kunne sejle og om, hvor farligt det er i fralandsvind. Svenskerne vidste ikke, at de skulle betale for reningsaktionen. De var utrolig glade for vores hjælp og for, at de ikke skulle sætte helikopter etc. igang.

Bianca & Morten
Dagen efter havde 'dagbogen' følgende notits:
Surferen, vi hentede ind i tirsdags, "sejlede" usikkert rundt - men denne gang inden for 3. revle, konstaterede vi glædeligt. Han havde altså lyttet til vores råd.
Bianca

En anden situation, som naturligt får 'alarmklokken til at lyde' er, når den 'dumdristige' type viser sig på stranden. Det er den selvsikre unge mand, der skal imponere en ung pige. Det kan eksempelvis ske ved, at han 'lige' skal svømme ud til 3. revle. Her må kystlivredderen gribe ind og vejlede ham om, hvordan man forholder sig.

Det kan naturligvis - i sig selv - være en pædagogisk opgave at gøre vedkommende forståeligt, at det vil være en rigtig dårlig ide, hvis han gennemfører sit forehavende. Efter hans egen opfattelse så svømmer han jo 'udmærket'.

Men uanset svømmeevne vil han meget ofte opdage, at der er meget længere ind end der var ud - ikke nødvendigvis målt i meter, men mere hvad kræfterne angår.

En anden årsag - og det forstår de fleste heldigvis - er, at han med sin adfærd kan være årsag til, at også dårlige svømmere bliver lokket i vanskeligheder ved at prøve det samme.

Oplysninger: Kystlivredderen kan 'kommunikere' med de badende ved hjælp af sine flag (badeflag), som opsættes på kystlivredningspostens stander. Der findes tre flag, som hvert har sit 'budskab'. Yderligere har posten en tavle, hvor dagens badevands- og lufttemperatur løbende noteres.

LIVREDNING.DK
 LIVREDNING.DK SPECIAL NYT
 VIDEO/AUDIO
ARANCIA redningsbåd
Rügen-Binz kystlivredderne
 FLERE BERETNINGER
Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz
Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen
Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen
En Verden til Forskel - Beret-
ning af Bianca Carstensen
 EKSTRA INFORMATION
BEACH-kørestole
Animation af hestehul
RID-faktoren: En lumsk drukneårsag
 RESOURCES
Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende
NY livredningsbog
Online Debat Forum
Ud over dette, så står kystlivredderen naturligvis altid til rådighed, hvis man har spørgsmål om eksempelvis flagenes betydning, eller om, hvor det er bedst at bade.

De tre flag som kystlivredderen gør brug af er følgende:
Det grønne flag, at badning er tilladt - men at den badende skal udvise almindelig agtpågivenhed.
Det gule flag, at badning er tilladt, men at der skal udvises stor agtpågivenhed. Det vil i praksis sige, at børn kun må bade i følge med voksne.

Det gule flag bruges typisk i forbindelse med frisk vind og dermed kraftige strømforhold, hvor et kraftigt bølgeslag kan slå et barn omkuld. Men erfaringsmæssigt er dage med det gule flag gode badedage, hvor især det unge badepublikum nyder at tumle sig i bølgerne på revlerne. For kystlivredderen betyder det øget opmærksomhed, specielt hvis der i selskab af unge mennesker befinder sig usikre svømmere.

Det røde flag er advarsel om, at badning er forbundet med stor fare og derfor er forbudt.

Strandkendskab: Baggrunden for, at kystlivredderen kan vejlede de badende - eksempelvis ved brug af ovennævnte badeflag - er, at vedkommende har et godt strandkendskab. Når man således ser en livredder gå i vandet, er det sjældent for at bade, men derimod for at skaffe sig viden om strandens strøm- og bundforhold.

En kyststrækning er et dynamisk landskab, som ændrer karakter i takt med ændringer i vind- og strømforhold. Mange af de populære badestrande er i udpræget grad præget af store materialevandringer. Dette forhold kan give den badende ubehagelige overraskelser, fordi han/hun troede, at der her plejede at være en revle med lavt vand. Ikke mindst hestehullerne ('revlehuller' med udadgående strøm) skal kystlivredderen - og naturligvis den badende - være opmærksom på.

Redningsindsats: Det er uvilkårligt den type aktiviteter, der gør en kystlivredning kendt. Det er redningsaktionerne, der har mediernes bevågenhed og det er dermed disse aktioner, som skaber overskrifter. Blandt kystlivreddere siges det til gengæld, at "en god kystlivredder er en tør kystlivredder". Underforstået at den 'gode' kystlivredder klarer 'opgaven' før han/hun skal i vandet og redde personen.

Det er naturligvis vanskeligt at sige, hvordan tingene ville have udviklet sig, hvis ikke der havde været kystlivreddere på stranden, men de kystlivreddere, som var på stranden mellem Løkken og Blokhus i sommeren 1995 (tre uger i industriferien) har opgjort, at de har reddet tre menneskeliv og et utal af badedyr.

I forholdet til at bringe sig selv i en farefuld situation er surfere meget synlige i 'statistikken'. Surfere vil gerne have vind, og med vinden kommer der typisk strøm og bølger. Her overvurderer mange deres evner og kommer ud i mere vind end evner rækker til. Vælter man, skal man være en habil og stærk surfer for at komme op på sir bræt og komme i land.

Igennem årene er der hentet mange badedyr og -bolde fra området uden for 3. revle. Dette sker ikke for at 'redde' den værdi, som disse repræsenterer, men fordi man på afstand - i bølgerne - ikke med sikkerhed kan afgøre, om det, der 'bevæger sig derude' er en uforsigtig svømmer i overhængende fare eller det blot er et badedyr eller -bold. For at undgå et fejlagtigt valg sejles der altid ud til et sådant udentificeret objekt. Det giver mange forgæves sejlture, men hellere en gang for meget end en for lidt.

Kystlivredderkorpsets dagbog - torsdag den 27. juli 1995
Kl 1430: Kingo sad i tårnet, da Kamilla ringede vedrørende en surfer i vanskeligheder. Peter og Asger sejlede mod Blokhus og ca. 6 km mod syd fandt vi surferen ca. 1 km fra land. Hun var blevet overrasket af den farefulde fralandsvind og blev lykkelig, da vi tog hende ombord. Vi tog også brættet ombord og bandt sejlet fast til båden med redningstorpedoen. Vi bjærgede nu person og udstyr ind med miljøbåden. Forulykkede var meget chockeret. Min vurdering er, at var vi kommet blot 5 minutter senere, så ville hun være gået i panik...
Peter Houmøller

Servicemedarbejder



I mediernes perspektiv er der ikke noget heroisk eller heltemodigt i at rense et snitsår i en fod, men for den, der får hjælpen, er det tydeligvis en indsats, der værdsættes.

Kystlivredderens dagbog er - som det fremgår af de valgte eksempler - righoldig på vidnesbyrd om, hvordan man har kunnet være forskellige strandgæster behjælpelig med alskens 'problemer'.

Serviceopgaverne falder typisk i følgende kategorier:

Samarittertjeneste: Det kan være behandling af smårifter, lindring af brandmandsforbrændinger, personer med solstik osv.

Hjælp: Hjælp til at eftersøge/finde bortkomne børn/forældre/hunde eller at få fastkørte biler fri af sandet.
 
Information: Der oplyses om andre 'muligheder' i området end lige netop badning. 
Ved hjælp af områdets mest gængse brochurer og ikke mindst gode kort kan kystlivredderen vejlede strandgæsterne om badelandets turistmæssige muligheder - eller bedre endnu - anvise det nærmeste turistbureau.

Kystlivredderkorpsets dagbog - onsdag den 12. juli 1995
Kl 1830:Norsk far kom og spurgte, om konen kunne få en stivkrampevaccination, da hun var blevet bidt af en hund på stranden. Torben ringede efter Falck og vi rensede såret. Den skambidte dame (dog kun låret) udpegede hunden og dens ejer, som opholdt sig ved en parkeret bil længere henne ad stranden. Så da politiet tilfældigt kom forbi, spurgte jeg (Kamilla) om ikke de ville tale med ejeren.

Ambulancen ankom og redderne fortalte, at de ville tage damen med til Aalborg. Da parret var på cykeltur, vidste de ikke, hvordan de skulle komme tilbage til Blokhus. Manden gik derfor over til hundeejeren og politiet for at få 300,- til en taxi.

Jeg kender ikke udfaldet, da der i mellemtiden kom en familie med en 11-årig dreng, som havde fået en ret stor brandmandsforbranding på inderlår, knæ og læg.

Jeg barberede trådene væk med en engangsskraber (måske skulle vi købe nogle flere til førstehjælpskassen). Drengen var nervøs for, at det skulle gøre ondt, men tog det pænt. Jeg duppede med lokalbedøvende benzokain og det hjalp tydeligvis.

K.K.
Kl 1830
En ung mand surgte, om vi havde fået indleveret en Ford bilnøgle, men desværre.
K.K.
Kl 1845
En pige spurgte, om vi havde fundet et par blå børnebriller, hvor næsestøtten manglede - Desværre. De vil begge komme tibage i morgen.
K.K.

Justits: Kystlivredderen er ikke 'politimand', men kan i kraft af sin uniform og autoritet klare mange småopgaver. Det være sig: Indfangning af løstgående hunde, henstilling til personer, som generer andre strandgæster, påtale over for personer, der har beluring som udtalt interesse.

En eller anden vil måske - i relation til servicemedarbejder-rollen spørge - hvordan dette kan forenes med det sikkerhedsmæssige ansvar, som kystlivredderen har.

Hertil er der at sige, at erfaringer viser, at ingen kystlivredder uafbrudt kan stirre ud over havet. Denne opgave varetages på skift af forskellige kystlivreddere. De andre står imens standby og kan i den forbindelse udmærket - og uden det går ud over det sikkerhedsmæssige - servicere strandens gæster.

Skulle der opstå en farlig situation, som kræver deres tilstedeværelse, så er de til rådighed og kan øjeblikkeligt gå i aktion. Der er således ikke tale om at nedprioritere det sikkerhedsmæssige, men nærmere at udnytte kystlivredderens ressourcer optimalt.

Strandaktiviteter



Etableringen af en kystlivredning er naturligvis drevet af behovet for at forbedre badesikkerheden, men eftersom bemandingen er dimensioneret efter behovet i forbindelse med en redningsaktion, er der almindeligvis "overskydende kapacitet'. Dette gør, at man kan overveje at lave 'parallelle aktiviteter' til glæde for såvel strandens gæster som kystlivredderne.
Kystlivredderkorpsets dagbog - tirsdag den 18. juli 1995
VIND:    N.V. 
VAND:    18 grader
LUFT:    22 grader
VEJR:    Skiftende - sol/overskyet
FLAG:    Grønt

Kl 1115
To drenge legede og den yngste smed en sten, som ramte den ældstes fod, hvorefter han brød i gråd og var ude af stand til at støtte på den. Jeg (Kamilla) bar ham til posten, hvor Dorthe hjalp med t rense såret og give plaster på. Moderen kom. Takke og undskyldte ulejligheden.

Kamilla

Det drejer sig om at gøre stranden til et sted, hvor det er mere attraktivt at opholde sig. For nogle er den ultimative oplevelse at 'ligge på ryggen og nyde solen'. For andre er det et spørgsmål om at 'lave ting', mens man bliver brun.

For en børnefamilie vil det i mange tilfælde være vigtigt, at børnene kan 'fordrive tiden' - under opsyn - med en eller anden form for aktivitet, mens forældrene nyder solen uden hele tiden at skulle være på vagt.

Kystlivredderkorpsets dagbog - onsdag den 19. juli 1995
  
VAND:    18 grader
LUFT:    19 grader
VIND:    Vest 16 m/s
VEJR:    Blæsende
FLAG:    Gult

Kl 0930
Sønderjyde bankede på og oplyste, at han med bil var kørt fast i sandet ca. 1 km nordpå. Han var til fods kommet til livredningsstationen og jeg tog ham med i 4-hjulstrækkeren og fik ham trukket fri. Bagefter tilbød han penge for hjælpen, men fik et "nej tak" med forklaringen, at det blot var en af kystlivredderkorpsets mange gratis arbejdsopgaver på stranden.
- Vi tager jo heller ikke imod penge, når vi har reddet en badegæst fra druknedøden 

T.L.
Kl 1005
Kamilla trak nogle biler fri.
T.L.
Kl 1200
Postbudet kom med lokalavisen, som vi har bestilt. Han havde også post med til Kamilla som sædvanlig!
T.L.
Kl 1315
Større bunke drivtømmer med rustne søm samlet sammen ud for livredningsposten. Vi lagde stabelen på et bekvemt og ugeneret hjørne af stranden, så kommunens mænd kan fjerne det ved næste strandrensning.
T.L.
Spredte kæmpedriver af fygesand fik mange biler til at køre fast i dag

Kl 1715
Ældre beruset mand (grønlænder) lå og 'sov brannerten ud' ca. 5 m fra strandkanten med fare for at blive 'trukket ud' af det frådende hav (vind: 16 m/s)
. Jeg trak ham derfor længere op på stranden - i nærkeden af en kaffedrikkende dansk familie, som selv foreslog, at de (på afstand) ville holde øje med staklen. Familiefaderen ville ringe til livredningsposten med sin mobiltelefon om nødvendigt.

T.L.

Da mange personer, som vil påtage sig et kystlivredder-job - erfaringsmæssigt - har en idræts- og/eller pædagogisk baggrund, er der mange muligheder for, at gennemføre strandaktiviteter, hvor kystlivredderen kan være drivkraften.

Sigtet med at inddrage andre aktiviteter i kystlivredningen er at øge 'mangfoldigheden'. Efter karakter kan aktiviteterne opsummeres i følgende fire hovedpunkter:

  1. Forebyggelse: Hvis der gennem diverse aktiviteter på stranden kan skabes forståelse for, at man skal være påpasselig og opmærksom på havet, når man bader, så er morgendagens redningsaktion afværget.
  2. Oplevelse: Nutidens turister vil have oplevelser i forbindelse med deres ferie. Stranden og især havet giver mulighed for, at man - under kontrollerede forhold - kan give turisten en oplevelse, der ikke kan fås andre steder.
  3. Fællesskab: I dag er stranden præget af det individuelle. Med etableringen af én eller flere af de nævnte aktiviteter vil stranden også blive et sted, hvor man kan gøre ting med ligesindede. Aktiviteter som gør, at man kan gøre nye ferie-bekendskaber.
  4. Reklame: I den opbygningsfase som kystlivredningen er i på indeværende tidspunkt - og antageligt vil være i de kommende år - så vil det være af interesse at få 'sat fokus' på kystlivrednings-sagen. I et bredere perspektiv vil de områder, som har en kystlivredning også kunne bruge dette i markedsføringen af lokaliteten.
I det følgende er nævnt en bred vifte af aktiviteter, der eventuelt kan tilbydes strandens gæster fra den kommende sæson.

I de fleste tilfælde er der regnet med, at gennemførelsen skal afstedkomme et certificat/prøvebevis, som vedkommende strandgæst kan have som et blivende bevis på sin dåd.
De enkelte aktiviteter skal naturligvis udbydes på tidspunkter på dagen, hvor strandens tilstrømning af turister er lav. Typisk vil der være tid i begyndelsen af dagen mellem kl 9 og 11, hvor antallet af badegæster normalt er begrænset. Den faktiske afholdelse må dog afpasses efter vejrliget.

Havsvømmerprøven er et tilbud til den turist, der lægger vægt på det kraftbetonede. Havsvømmerprøven skal som udgangspunkt være med til at øge badesikkerheden i almindelighed, men skal også være et tilbud i det daglige, hvor badegæsten vil 'prøve kræfter' med elementet/havet. Dette stiller krav til prøven om, at den er tilpas enkel og dermed ikke specielt tidrøvende, så den kan indpasses i de perioder, hvor kystlivredderen er ledig. Prøven må naturligvis ikke gå ud over de sikkerhedsmæssige funktioner.

Mini kystlivredderprøven er en aktivitet, som især henvender sig til større børn (10-15 år), der er på ferie med deres forældre, og som typisk 'keder' sig ved dette. Tilbudet, der er af en dags varighed, bygger på lige dele indlæring og leg. Mini kystlivredderprøven omfatter blandt andet stafetløb i vandkanten - med en redningstorpedo som depech. Holdkapsvømning på lavt vand mellem udlagte signalbøjer. Alarmeringsøvelse, som illustrerer en redningsaktion. Et hold befinder sig i kystlivreddertårnet et andet på stranden. Der anvendes både kikkert, radiokommunikation og redningstorpedo. Udover at give de unge kendskab til førstehjælp og aflåst sideleje, undervises der tillige i bådmanøvrering på lavt vand. Der udstedes diplom for deltagelse.

Mærk suset er et tilbud, som udpræget henvender sig til den grænsesøgende turist. I gummibåd gennem brændingen. Der må nødvendigvis være en hårfin balance mellem sikkerhed og oplevelse i dette tilbud, hvorfor gennemførelsen vil være begrænset. Der findes 'helvedeshunde', som er villige til at betale 500 kr for et bungy-jump (elastik-spring), der tager knapt 5 min at gennemføre. De selvsamme personer kan få et tilsvarende 'gys' ved at forcere brændingen på tredie revle. Til samme kategori af turister hører de, der bruger ferien på at forcere gletchere, sejle nedad brusende vandløb og lignende ekstrem aktiviteter.

Strandprøven sigter på en kombination af svømmekunskab og naturoplevelse. Aktiviteten omfatter stafetløb i vandkanten (med en redningstorpedo som depeche), 500 m svømning langs stranden mellem udlagte markeringsbøjer, hvorefter der laves svømme- og bjærgningsøvelser med redningstorpedo. Svømmedelen afsluttes med, at der dykkes efter en udlagt genstand på 1,5 m vand. Naturdelen af prøven består af en kort præsentation af nogle af de mest almindelige ting, man kan finde på stranden. Der afholdes en 'prøve' på denne del. Prøven kalder vi 'Find & Fortæl'. Der udstedes diplom for deltagelse.

Strandgymnastik er et tilbud til de morgenfriske i alle aldre. Aktiviteten er ikke specielt afhængig af vejrliget og kan derfor gennemføres hver dag, hvis tilslutningen er tilstrækkelig.

Bygge sandslotte er en fællesnævner for en række legeprægede aktiviteter, som intet har med kystlivredning at gøre, men som til gengæld vil være at interesse for de mellemstore børn - og måske deres fædre. Gennemførelsen kræver ikke den store indsats, så aktiviteten kan sagtens indpasses i det 'daglige' kystlivredderarbejde. Aktiviteten vil afgjort forøge indtrykket af, at der er liv på stranden.

Livredning.DK Livredning.DK Livredning.DK

 
Nyhedsmedie for Kystlivredning

BOOKMARK THIS!
Nyhedsmedie for Kystlivredning