| Bilag 1 [Bilag
2]
Ordforklaring I rapporten er der brugt en række begreber og udtryk. Nogle af disse er knyttet direkte til en kystlivredderterminologi, mens andre er almindeligt benyttede, men i denne sammenhæng tillagt en specifik betydning. i følgende ordforklaring er de enkelte ord/begreber 'defineret' i forholdet til den brug, der er gjort i denne rapport. Badeflag: er de flag, kystlivredderen bruger til at give de badende oplysning om badesituationen. Der findes tre flag, som efter behov hejses på kystlivreddertårnet. De tre flag er:
Overvågnings-zone: En overvågnings-zone er det område - uden for kystlivredder-zonen - som det visuelt er muligt at overvåge fra kystlivreddertårnet. En overvågnings-zone har typisk en udstrækning på 2,5 km på hver side af tårnet og zonen kan markeres med skilte. Radiokommunikation: I denne sammenhæng det samme som radiokontakt. Radiokontakt: er kystlivredderens 'livline'. Det hænger sammen med, at det er radiokontakten, der skaber helheden. Via radioen kan kystlivredderen delagtiggøre sine kollegaer i sine iagttagelser. Den enkelte kystlivredder er udstyret med en bærbar radio og på hver kystlivredningspost findes der en stationær radio. En såkaldt basisstation. Den enkelte kystlivredningspost har desuden en almindelig mobiltelefon, hvorfra Falck, politi og eventuelt SOK (Søværnets Operative Kommando) kan tilkaldes. Sikkerhedsniveau: er den grad af sikkerhed, der bademæssigt 'tilbydes' i de tre overvågningsområder. De enkelte områder/zoner repræsenterer forskellige grader af overvågning. SOK: Søværnets Operative Kommando. Strand: En strand er en afgrænset del af en kyststrækning, hvor der optræder en større koncentration af badegæster. Der kan således være mange strande på en kyststrækning. Denne koncentration af badegæster skyldes typisk, at der er mange overnatningsfaciliteter i baglandet - det være sig et sommerhusområde, en campingplads eller et feriehotel. En anden årsag til en større koncentration af badegæster kan være, at der findes gode parkerings- eller nedkørselsforhold til den pågældende strand eller at stranden ligger i bekvem nærhed af bymæssig bebyggelse. i rapporten er ordet 'en strand' altså brugt mere specifikt end blot i betydningen en sandstrand. Vandrende kystlivredder: En vandrende kystlivredder er en kystlivredder er en kystlivredder, som afpatruljerer/overvåger et område til fods. Overvågningen sker typisk i mellem-zonerne eller inden for kystlivredningspostens område på dage med mange badende på stranden. Bilag 2 Materiel og udstyr I det følgende er der - for at illustrere kystlivredderens arbejdsbetingelser - givet en summarisk beskrivelse af det marteriel/udstyr, som skal bruges i forbindelse med 'driften' af en kystlivredningspost. Generelle krav til materiellet Det materiel, som bruges i en kystlivredning, bliver typisk udsat for en ekstraordinær/ekstrem belastning. Der tænkes på såvel den arbejdsmæssige belastning som på påvirkningen fra det miljø, hvor i det bliver brugt (sand, salt og vand). Materiellet skal virke efter hensigten - og det vel at mærke hver gang. i redningsaktioner befinder den forulykkede sig ofte på grænsen af sin formåen. Svigter materiellet i sådanne situationer, kan det give katastrofale konsekvenser. I hvert enkelt tilfælde må det vurderes, hvilket materiel på markedet, som kan opfylde de stillede krav. Typisk følges pris og kvalitet ad. Dårligt materiel kan indgyde en falsk trykhedsfornemmelse og i sidste ende give nye faremomenter i stedet for hjælp. Egenskaber ved materiellet er, at det skal være:
En kystlivredningspost (hoved- eller midterpost) er udstyret med følgende større faciliteter: opholdssted for kystlivreddere på vagt. Bør være træhytte hævet 1½ m over terræn
Mobiltelefon Stationær radio (basisstation) Bærbar radio til hver kystlivredder Redningstorpedo til hver enkelt kystlivredder Kraftig kikkert Megafon Genoplivningskikkert med iltapparat, sug, masker og chocktæppe Førstehjælpsudstyr Fridykningsudstyr til to personer (snorkel, maske, svømmefødder) Rednings-/svømmeveste til hver kystlivredder Signal-/badeflag Oplysningstavler til angivelse af vand- og luft temperatur samt vindretning og -styrke. Anskaffelsesprisen på ovennævnte 'småting', har en overkommelig størrelse, idet det koster i nærheden af 50.000 kr. Til gengæld er det andre beløbsstørrelser, der er tale om, når de 'store' ting - såsom båd, bil, observationstårn og opholdssted - skal anskaffes. Eksempelvis koster en havgående båd med to motorer rundt regnet 100.000 kr. En båd med motor, der kun skal kunne operere inden for 2. revle, kan fås til cirka 35.000 kr. Beklædning Synlighed er vigtigt for en kystlivredning. Det er herfor vigtigt, at kystlivredderne har en iøjnefaldende og ens påklædning - og altid bærer denne - så de hurtigt genkendes af strandens gæster. Erfaringen viser, at beklædningen skal have en vis kvalitet for at kunne holde. Det betyder til gengæld også, at ekviperingen af en kystlivredder med kasket, to T-shirts, et par badebukser eller shorts og en træningsdragt beløber sig til omtrentligt 4.000 kr. Denne pris inkluderer trykning af 'KYSTLIVREDDER' på alle beklædningsdelene. Kystlivredderkorpset er gennem flere år ekviperet af det verdenskendte badetøjsfirma SPEEDO.
Nyhedsmedie for Kystlivredning
 |
