|
Nedenstående artikel, "Kystlivredning og turisme i Nordjylland og Vestjylland", er tilgået redaktionen fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen
Kystlivredning og turisme i Nordjylland og Vestjylland
For første gang i mange år ser det ud til, at 1999 bliver året, hvor vi for alvor må erkende nedgangen i turistmængden på de nord- og vestjyske strande. Sommerhuse vil stå tomme, campingpladserne vil ikke være fyldt op, og hotellerne vil have masser af ledige senge, hvis man skal tro dagspressen og turistcheferne. I sandhed en ordentlig lussing til sommerhusejerne, campingpladserne og hotellerne, men er det kun dem, det går ud over? Nej vist er det ikke. Hele egne vil rammes der, hvor turisterne normalt lægger deres penge – forretninger, forlystelser, museer m.v. Er turismenedgangen i 1999 da en situation, en tilstand, en udvikling, vi må acceptere og affinde os med? – Nej bestemt ikke. Turistindtægterne i Nord- og Vestjylland er så vigtig en del af budgettet, at det absolut ikke kan accepteres. Hertil kommer arbejdspladserne i turisterhvervet, som efterhånden omfatter særdeles mange mennesker. Turister nok
Det store spørgsmål bliver da: Hvor stopper vi den kedelige udvikling, og (hvis vi ikke er tilfredse med det) hvordan øger vi strømmen af turister til Nord- og Vestjylland? Svaret er ikke enkelt og nemt, og mange kloge hoveder har da også allerede stillet forslag. – Borgmester Knud Rødbro, Løkken-Vraa har udtalt, at vi i de forgangne år har haft turister nok i Løkken, men det er efter borgmesterens mening vigtigt, at vi forlænger sæsonen, og på den måde øger den samlede turistmængde. Mange er enige med Knud Rødbro, men spørgsmålet er stadig – hvordan? Der peges på større statstilskud til turismen. Der peges på en bredere markedsføring og endelig findes der folk, som rent ud siger: Vi må nødvendigvis sætte priserne ned, hvis vi vil have alle turisterne tilbage!! Prisskruen
Vi er her ved noget meget centralt efter min mening. Vi har vænnet os til, at tyskerne kom hvert år. Dem havde vi bare i folden. De ville være hos os, og så kunne vi i øvrigt godt dreje prisskruen ½ omgang hvert år. – Bevarers, det er gået godt i mange år, men nu er det altså slut med dansen om guldkalven. Tyskerne har ikke mere så mange penge, og de får masser af tilbud fra andre destinationer. Nordmændene og svenskerne? Ja, de vil da gerne være her, men det bliver også for dyrt for dem med vore nugældende priser. Mens vi modstræbende overvejer at dreje skruen den anden vej, er det nok værd at betragte omverdenen et øjeblik gennem turistchefernes briller. – Hvordan er det nu med østtyskerne? Er det muligt at tiltrække 20% flere af dem til Nord- og Vestjylland? Hvordan med polakkerne og folkene fra de andre nye EU lande? Kan de trækkes til Danmark, når der bliver udsigt til lavere priser? Glemte vi de baltiske lande? Har de råd? Får de snart råd til at holde ferie hos os? – Der må ligge uanede muligheder for et dansk turismefremstød i de nævnte lande. Måske ikke på kort sigt, men i løbet af de kommende 2-5 år. Ingen af de nævnte lande har strande som Nord- og Vestjylland. Ingen har et landskab som vort. Ingen har så¨rent et miljø som os. Vi må virkelig være egnet som feriemål! Turisterhvervet skal blomstre
Altså må det med priserne være en meget vigtig detalje i kampen for at få turisterne tilbage, i kampen for at øge antallet af turister. Jeg forstår udmærket sommerhusejerne, hoteldirektørerne og campingpladsejerne, der jamrer over stigende lønninger, miljøafgifter m.m. Her er ikke plads til sænkning af priserne, siger man. Men det store spørgsmål er, om der er plads til at lade være!! Er det ikke bedre at drive en halvgod/halvdårlig forretning i 2-3 år, for derefter at blomstre op igen med øget turisme, end fortsætte den nugældende linie, der kun kan have én retning – nedad? Naturligvis bør de ramte, lokale områder i en overgangsfase hjælpes via stat, amt og primær kommune, men absolut kun en overgangsordning for at bevare beredskabet intakt. Turisterhvervet skal hvile i sig selv, ja, det skal blomstre. I øvrigt har vi stadig mange ledige, som kunne finde job i turismen. Her tænkes også på de flere hundrede ledige magistre, som fint kunne fungere som advokater for jysk turisme i de tidligere nævnte lande. Fra Skagen til Tønder
Hvad mere? Ja, der er endnu mindst én alvorlig ting. Det hævdes fra flere sider, at nok er østtyskere, polakker og ungarere m.fl. meget interesserede i at møde der verdenshav, der rammer den Nord- og Vestjyske kyst, men disse mennesker har samtidig en utrolig stor angst for havet, verdenshavet, som de aldrig har set. Denne angst skal sammenholdes med vesttyskernes ufattelige dristighed (læs dumdristighed). – For mange vesttyskere er søen, floden og havet identiske. De kommer til vores strand med deres fladbundede joller og fatter ikke, at disse fartøjer kæntrer 10 m fra stranden. De samme mennesker svømmer vinkelret ud fra kysten og overhører fuldstændig havets rytme med strøm og bølger, før det er for sent. Begge nævnte befolkningsgrupper har brug for hjælp i form af støtte og vejledning, og denne hjælp kan fås helt gratis hos kystlivredderne. Kystlivredderkorpset ved Nord- og Vestkysten er under opbygning. Det startede i 1990 med uddannelse, og det blev i 1993 muligt, at åbne den første redningspost på strækningen Skagen – Tønder. Posten kom til at ligge i Løkken. Senere er det gået hurtigt. I 1998 havde man således 5 redningsposter ved Jammerbugten (Blokhus, Saltum, Grønhøj, Løkken og Tornby) og 2 poster ved Blaavandshuk. Der er grund til at tro, at mange gode kræfter vil arbejde sammen om at skabe en redningstjeneste, som dækker hele den Nord- og Vestjyske kyst i løbet af få år. – Støtteforeningen KYSTLIVREDNING I NORDJYLLAND er gået i front med en arbejdsgruppe, der satser på samling af de lokale kræfter, så hvert strandafsnit får sin redningspost, der er bemandet med lokale kystlivreddere. Støtteforeningen får hjælp af sponsorer som Spar Nord, C. W. Obel Fonden, Løkken Sparekasse, Hede Nielsens Fond, BG Bank Fonden samt Tips og Lotto. Service af enhver art
Det kan konkluderes, at en forøget turiststrøm til forhåbentlig billigere priser på stranden vil blive mødt af en skare veluddannede kystlivreddere, som er parate med vejledning og tryghed uanset om turisten bærer på en angst eller hører til de meget dristige. Kystlivredderkorpset vil ud over det rent livredningsmæssige satse på service af enhver art omkring temperatur på luft og vand, vindretning og –styrke samt turistvejledning på stranden. Det er naturligvis klart, at oplysning om tryghed på stranden via kystlivredderne bør følge ethvert turistfremstød i lande uden for Danmark, og det er lige så klart, at oplysning om rimelige priser og tryghed vil trække kraftigt i potentielle turister fra såvel sydlige som østlige og nordlige lande.
Ovenstående artikel, "Kystlivredning og turisme i Nordjylland og Vestjylland", er tilgået redaktionen fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen
Appendiks: Ved De for resten:
 |
Copyright © 1990-2005 • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
