De danske kyster bliver anvendt mere end nogensinde i markedsføringen af Danmark. Kysterne og strandene er populære turistmål både for indenlandske og udenlandske turister.

Kun de færreste strande i Danmark tilbyder badegæsterne kystlivreddere som service på stranden. Den sjællandske nordkyst fra Hundested i vest til Helsingør i øst har siden 1971 haft en livredningstjeneste på ialt 18 strande. I den 21 årige periode livredningstjenesten har eksisteret, er der indhøstet mange erfaringer. Erfaringer, der kan anvendes, der hvor en livredningstjeneste påtænkes oprettet. Udover erfaringerne er det også blevet ti et betragteligt antal redningsaktioner - dramatiske såvel som mere fredelige redningsaktioner.

Men kystlivredderens opgaver er meget andet ens at redde forulykkede badegæster i sikkerhed. Kystlivredderen skal have et indgående kendskab til stranden og dens strøm- og bundforhold, således at livredderen kan informere publikum via grønne, gule og røde badeflag. Livredderen skal naturligvis overvåge stranden og hjælpe badepublikummet både i nødsituationer og med samarittertjeneste i forbindelse med smårifter, lindring af brændmandsforbrændinger m.m.. Derudover har kystlivredderen en vigtig forebyggende funktion, så badningen kan foregå så sikkert som muligt.

LIVREDNING.DK SPECIAL NYT  VIDEO/AUDIO ARANCIA redningsbåd Rügen-Binz kystlivredderne  FLERE BERETNINGER Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen En Verden til Forskel - Beret- ning af Bianca Carstensen  EKSTRA INFORMATION BEACH-kørestole Animation af hestehul RID-faktoren: En lumsk drukneårsag  RESOURCES Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende NY livredningsbog Online Debat Forum

For at kunne varetage disse funktioner skal livredderen udstyres med redningsmateriel. Redningsmateriellet skal tilpasses den enkelte strand. Populære badestrande, der på en sommerdag tiltrækker mange tusinde badegæster, kræver et større antal livreddere fordelt på flere poster. Materiellet er tilpasset med en hovedstation i det mest befolkede område og med mindre sidestationer i de mindre befolkede områder. Mindre badestrande, der er mere overskuelige at betjene, kan dækkes ind med een livredningspost bestående af eksempelvis 2 livreddere, der samarbejder og deles om båd og det øvrige materiel.

Men materiellet gør det ikke alene. Kystlivredderne skal for at virke optimalt og sikkert uddannes til at varetage det ansvarsfulde job på stranden. I 1990 afholdt livredningsselskabet det første kystlivredningskursus i Danmark. Erfaringer herfra og erfaringer fra andre landes uddannelse af kystlivreddere danner grundlaget for etableringen af en Kystlivredderskole, der i fremtiden kan varetage uddannelsen af kommende kystlivreddere.

Kystlivredderne skal, ligesom deres kolleger i landets mange svømmehaller og friluftsbade, aflønnes. Og aflønningen bør være af en sådan størrelse, at man er i stand til at rekruttere personer, der besidder de nødvendige kvalifikationer. En kystlivredningstjeneste koster, som de fleste andre serviceydelser penge. Financieringen kan etableres på forskellige måder. Samarbejde mellem private og offentlige institutioner ligeledes. Og kystlivredningstjenestens synlighed båder i landskabet og i pressen gør sponseringen til en velegnet financieringsform.

Kystlivredningen eksisterer i dag kun i begrænset omfang. Denne rapport beskriver de eksisterende erfaringer fra kystlivredningstjenesten. Erfaringer, som forhåbentlig kan være til nytte, der hvor en kystlivredningstjeneste påtænkes oprettet. I afsnit 8 er beskrevet, hvordan en livredningstjeneste kan etableres. Eksemplet er det meget populære badeområde ved Blokhus i Nordjylland. Men der er naturligvis mange andre steder, der vil have gavn af en livredningstjeneste af større eller mindre format.